Godt at vide
Vores mission
Alt for mange danskere kender ikke deres rettigheder, når det kommer til gavekort. Derfor ender mange gavekort med at samle støv i skuffen, indtil de en dag er udløbet. Det synes vi ærlig talt er lidt fjollet.
Vi vil gøre flere opmærksomme på deres rettigheder, så færre penge går til spilde. Og hvis du ikke selv gider bøvlet med at få pengene udbetalt, så tager vi os gerne af det mod en skilling.
Hvad er GavekortHjælp?
Du kender måske Flyhjælp? De hjælper dig med at få kompensation for forsinkede fly. Vi gør lidt det samme – bare med gavekort.
Vi hjælper dig med at få pengene fra dine gavekort udbetalt, så du kan bruge dem på lige præcis det, du har lyst til. Ret simpelt, egentlig.
Skal I have mit gavekort?
Nej, bare rolig. Dit gavekort er stadig dit.
Du giver os blot fuldmagt til at kræve pengene udbetalt på dine vegne. Vi skal dog bruge en digital kopi af gavekortet, så vi har de nødvendige oplysninger til at hjælpe dig.
Hvilke gavekort kan ikke udbetales?
Det er desværre ikke alle gavekort, der kan veksles til penge.
Som tommelfingerregel skal gavekortet være 'elektronisk' og have en pengeværdi, der er betalt for. Gratis kampagnegavekort og rabatkuponer er derfor typisk ikke omfattet af retten til udbetaling. Er du i tvivl? Send det til os, så kigger vi på det.
Mit gavekort er udløbet. What to do?
Bare rolig. Det er ikke nødvendigvis for sent. Man kan kræve pengene udbetalt i op til ét år efter udløbsdatoen.
Er det overhovedet lovligt?
Ja, selvfølgelig! Vi har skam ikke fundet på reglerne selv. Retten til at få værdien af elektroniske gavekort udbetalt følger af betalingslovens § 96. Det er jo i bund og grund penge, som du eller en anden har betalt.
Kan butikkerne sige nej?
Ja, det kan de godt finde på. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har ret. Ikke alle butikker er lige bekendte med reglerne, og nogle afviser derfor en udbetaling i første omgang. Det er blandt andet derfor, vi er her. Vi kender reglerne og tager gerne dialogen med butikken, så du slipper.
Kan jeg ikke bare gøre det selv?
Jo, sagtens! Og det skal du endelig gøre, hvis du har lyst. Men det kan godt kræve lidt tålmodighed. Nogle butikker svarer langsomt, andre siger nej, og pludselig har man brugt en halv eftermiddag på et gavekort. Vi tager gerne bøvlet, så du kan bruge tiden på noget sjovere.
Hvor lang tid tager det?
Det afhænger af butikken - typisk én til to uger. Nogle er hurtige, andre er langsommere. Vi giver dig opdateringer løbende, så du ikke skal bekymre dig.
Må butikkerne tage et gebyr for udbetalingen?
Ja, men kun et lille et - de må ikke bare finde på et tilfældigt beløb. Hvis dit gavekort stadig er gyldigt, må butikken opkræve et gebyr, hvis det er aftalt på forhånd og svarer til de faktiske omkostninger ved udbetalingen.
Er gavekortet derimod udløbet for mindre end ét år siden, må butikken ikke opkræve et gebyr for udbetalingen.
Hvem står bag hjemmesiden?
To jyske gutter, som tilfældigvis også er brødre. Vi hedder Jacob og Simon og startede GavekortHjælp, fordi vi selv havde gavekort liggende i skuffen, som vi aldrig rigtig fik brugt.
En dag blev vi nysgerrige på, om man ikke bare kunne få pengene udbetalt. Så vi dykkede ned i reglerne og fandt ud af, at det faktisk ofte er muligt. Det kom lidt bag på os. Og da vi snakkede med venner og bekendte, gik det op for os, hvor få der kendte til muligheden. Derfor GavekortHjælp.dk.
Hvordan kan I kontaktes?
Du kan skrive til os via kontaktsiden. Vi svarer som regel inden for 24 timer.
Find gavekortet frem fra skuffen.
Svar på et par spørgsmål – så ved du, om vi kan hjælpe.